Download Max-serier og -film.

Du kan donwloade Max-serier og -film på følgende mobilenheder og se dem, når du er offline:

  • Apple iPhone, iPad og iPod Touch
  • Android-telefon og -tablet
  • Amazon Fire-tablet

Har du brug for hjælp til at downloade Max-appen? Gå til Installer Max på understøttede enheder.

OSS om downloads

Hvor mange downloads kan jeg have?

Her er antallet af downloads, din konto kan have samtidigt (på tværs af alle enheder) for hvert basisabonnement.

Basisabonnement Antallet af
downloads
Basis med reklamer 0
Standard 30*
Premium 100*

Noget af indholdet kan have unikke downloadgrænser eller -begrænsninger.

*Begrænsninger gælder

Hvordan downloader jeg noget?

Du skal bruge:

  • Premium- eller Standard-basisabonnement
  • En internetforbindelse (en stærk Wi-Fi-forbindelse er bedst)
  • Telefon eller tablet med tilstrækkelig lagerplads til de titler, du gerne vil downloade

Sådan downloader du en serie eller film:

  1. Log ind på Max på din telefon eller tablet. Kan du ikke logge ind?
  2. Find noget at downloade. Titler, der kan downloades, har et download-ikon arrow pointing down ved siden af film- eller episodebeskrivelsen. Kan du ikke finde download-ikonet?
  3. For at se hvilke sprog der er tilgængelige for en titel, skal du vælge ikonet Afspil og derefter ikonet Lyd og underteksterspeech bubble på videoafspilleren. Vælg dit foretrukne sprog for Undertekster og lyd, og gå tilbage til skærmen med indholdsbeskrivelsen.
  4. Vælg download-ikonet arrow pointing down for titlen. Download-ikonet opdateres for at vise dig, hvordan downloadet skrider frem. Hvis du vil annullere et download, skal du vælge ikonet for downloadstatus animated circle og derefter Annuller.
Lagerplads
  • Downloads lagres på din telefons eller tablets interne lagerplads (downloads kan ikke gemmes på et SD-kort).
  • Hvis du vil finde ud af, hvor meget ledig lagerplads, du har: Åbn Max, vælg din profil og derefter Appindstillinger > Downloadindstillinger.
  • Den nødvendige lagerplads afhænger af længden af titlen og download-videokvaliteten.

Har du brug for hjælp? Gå til Fejlsøgning.

Hvilke undertekster og hvilken lyd downloades?

Max-downloads inkluderer det originale lydspor, undertekster og lyd på det sprog, som du senest har valgt på Max (hvis tilgængeligt), og engelske tekster for hørehæmmede (hvis tilgængelige).

Hvis du f.eks. begynder at se en episode med fransk lyd og franske undertekster og derefter downloader episoden, vil Max downloade fransk lyd og franske undertekster (plus engelsk, hvis det er det originale lydspor).

Hvordan kan jeg se mine downloads?
  1. Vælg Downloads-ikonet pil der peger nedad (nederste kant) i Max.
    Hvis den aktuelle profil er en voksenprofil, finder du downloads for alle profilerne på din enhed. Børneprofiler kan kun se serier og film, der er downloadet af deres profil.
  2. Vælg det download, du gerne vil se.

Når du begynder at se et download, har du 48 timer til at se det færdigt, inden det udløber. Usete downloads udløber efter 30 dage. Du kan forny eller slette downloadet, når det udløber.

Har du brug for hjælp? Gå til Jeg kan ikke afspille et download.

Hvordan fornyer jeg downloads?

Når et download udløber, vil du blive nødt til at forny det, inden du kan se det. Sådan gør du:

  1. Vælg Downloads-ikonet pil der peger nedad (nederste kant) i Max.
  2. Vælg Udløbet download-ikonet ur på det download, du vil forny.
  3. Vælg Forny download (du skal have en internetforbindelse for at forny et download).

Har du brug for hjælp? Gå til Jeg kan ikke forny et download.

Værd at vide

  • Downloads, som du ikke har set, udløber 30 dage efter, at du downloadede dem (eller når en serie eller film fjernes fra Max).
  • Når du begynder at se et download, har du 48 timer til at se det færdigt, inden det udløber.
  • Du kan forny et download flere gange.
Hvordan sletter jeg downloads?
  1. Vælg Downloads-ikonet pil der peger nedad (nederste kant) i Max.
  2. Gør så et af følgende:
    • Vælg Download færdig-ikonet flueben ved siden af et download, og vælg Slet download.
    • Vælg navnet på serien, Rediger-knappen, og vælg derefter X ved siden af den eller de episoder, du vil slette.

Hvis du ikke længere har adgang til en enhed, kan du logge ud af en enhed (det sletter ikke de downloads, der ligger på enheden). Ikke-sete downloads udløber automatisk efter 30 dage.

Basis med reklamer-abonnement
Hvis du skifter dit abonnement til Basis med reklamer, slettes dine downloads fra den dato, din Basis med reklamer-abonnement træder i kraft.
Hvordan kan jeg se mine downloads, når jeg rejser?

Når du rejser til et andet land, kan du se de serier og film, som du allerede har downloadet. Sådan gør du:

  1. Download serier og -film til din telefon eller tablet, inden du tager afsted.
  2. Sørg for, at du er logget ind på Max på enheden med dine downloads.
  3. Når du er ude at rejse, kan du åbne Max og vælge Downloads-ikonet pil der peger nedad (nederste kant).
  4. Vælg det download, du gerne vil se.

Du kan streame og downloade serier og film i lande og områder, hvor Max er tilgængelig. Gå til Hvor er Max tilgængelig? for at få mere at vide.

Downloadindstillinger

Skift downloadkvaliteten

For at skifte videokvalitet for downloads:

  1. Vælg din profil på Max.
  2. Vælg Appindstillinger > Downloadindstillinger > Videokvalitet.
  3. Vælg en downloadkvalitet: God, Bedre eller Bedst (standardindstillingen er God).

Denne indstilling gælder for alle profiler på din telefon eller tablet.

Download kun via wi-fi

Fordi det kræver meget data at downloade, vil du måske gerne begrænse downloads til wi-fi-netværk (i stedet for at bruge dit mobilnetværk). Du kan ændre indstillingen Download kun via wi-fi sådan:

  1. Vælg din profil på Max.
  2. Vælg Appindstillinger > Downloadindstillinger.
  3. Slå Download kun via wi-fi til eller fra.

Denne indstilling gælder for alle profiler på din telefon eller tablet.

Fejlsøgning

Kan du ikke finde download-ikonet for en serie eller film?

Hvis du ikke kan finde download-ikonet arrow pointing down for en episode eller en film, kan der være flere årsager:

  • Den enhed, du bruger, understøtter ikke downloads (du kan ikke downloade serier eller film på en computer eller tv-enhed). Downloads er kun tilgængelige på:
    • Apple iPhone, iPad og iPod Touch
    • De fleste Android-telefoner og -tablets
    • Amazon Fire-tablets
      (Du kan ikke downloade serier eller film på en computer eller tv-enhed.)
  • Du har Basis med reklamer-abonnementet. Hvilket abonnement har jeg?
  • Episoden eller filmen er ikke tilgængelig til download. Nogle episoder og film er ikke tilgængelige til download.
Jeg kan ikke afspille et download

Sørg først for, at downloadet ikke er udløbet (hvis det er udløbet, skal du oprette forbindelse til internettet og forny downloadet).

Prøv derefter de følgende trin på din telefon eller tablet:

  1. Sørg for, at du er logget ind.
  2. Luk Max-appen.
  3. Slå flytilstand til på din telefon eller tablet.
  4. Slå Wi-Fi fra.
  5. Åbn Max, og prøv at afspille et download.

Hvis dette ikke hjælper, og du anvender en Android-telefon eller -tablet, kan du prøve at rydde Max-cachen. Sådan gør du:

  1. Åbn Indstillinger, og søg efter Max på din Android-telefon eller -tablet.
  2. Vælg Max i søgeresultaterne.
  3. Vælg Lagerplads og cache eller Lagerplads (alt efter, hvilken Android OS-version, du har).
  4. Vælg Ryd cache.
  5. Åbn Max, log ind, og prøv at afspille et download.
Beskeden 'Download mislykkedes'

Hvis du bruger en mobil netværksforbindelse, kan du oprette forbindelse til et trådløst netværk og derefter prøve at downloade igen.

Hvis dette ikke hjælper, kan du gå til Løs et problem med dit Max-abonnement, og afprøve de forskellige forslag.

Beskeden 'Downloadgrænse nået'

Denne besked betyder, at din konto har nået det maksimale antal downloads for dit abonnement på tværs af alle telefoner og tablets. Gør følgende for at løse det:

  1. Find først ud af, hvilket abonnement du har. Hvilket abonnement har jeg?
    Hvis du har abonnementet Standard, kan din konto have 30 downloads samtidig på tværs af alle telefoner og tablets, der er logget ind på din konto. Hvis du har abonnementet Premium, kan din konto have 100 downloads samtidig på tværs af alle telefoner og tablets, der er logget ind på din konto.
  2. Tjek antallet af downloads på alle mobile enheder, der er logget ind på din konto. For at se en liste over telefoner og tablets, der er logget ind på din konto, kan du gå til Administrer dine enheder.

Beskeden 'Episodegrænse nået'
Nogle serier har en grænse på 25 downloadede episoder (samtidig på tværs af alle mobile enheder). Hvis din nuværende enhed ikke har 25 downloadede episoder af den samme serie, kan du tjekke downloads på andre telefoner og tablets, der er logget ind på din konto. Du kan se en liste over enheder, der er logget ind på din konto, under Administrer dine enheder.

Beskeden 'Filmgrænse nået'
Abonnementerne Standard og Premium har en grænse på 30 downloadede film (samtidig på tværs af alle mobile enheder). Hvis din nuværende enhed ikke har 30 downloadede film, kan du tjekke downloads på andre telefoner og tablets, der er logget ind på din konto. Du kan se en liste over enheder, der er logget ind på din konto under Administrer dine enheder.

Beskeden 'Lagergrænse nået'

Denne besked betyder, at der ikke er nok plads til at downloade de valgte titler til din enhed. Hvis du får den besked, kan du tjekke din tilgængelige lagerplads og forsøge at downloade en enkelt episode.

Sådan finder du den tilgængelige lagerplads:

  • Åbn Max på din telefon eller tablet, vælg din profil, derefter Appindstillinger og Downloadindstillinger. Åbn Indstillinger på din iOS- eller Android-telefon eller -tablet, og søg efter Lagerplads for at få flere oplysninger.
  • Den nødvendige lagerplads for at kunne downloade en titel afhænger af længden og videokvaliteten. For eksempel kan en times download med God videokvalitet kræve 1-2 GB lagerplads.

Hvis disse oplysninger ikke hjælper, kan du kontakte os for at få hjælp.

Lagerplads
Downloads lagres på din telefon eller tablets interne lagerplads (downloads kan ikke gemmes på et SD-kort).
Jeg kan ikke forny et download

For at forny et download skal du:

  • Befinde dig i et land, hvor Max er tilgængelig
  • Befinde dig i et land, hvor indholdet er tilgængeligt
  • Være logget ind på Max
  • Være forbundet til internettet

Hvis titlen ikke længere er tilgængelig på Max, kan du ikke forny downloadet. Brug søgningen på Max for at finde ud af, om en titel er tilgængelig.